Victor startede i skole den 8. august

september 2nd, 2013 by Karina

Den 8. august skulle den store dag stå. Victor skulle starte i 0 B. på Brændkjærskolen. Inden den store dag havde vi jo været en tur forbi Onkel Michael i Legobutikken og få en Lego Chima skoletaske. Det var stort og da først tasken var købt så kom forventningen til at skulle starte i skole. Han var ikke helt tryg ved at vise bedsteforældrene tasken – hvis de nu fortalte hvorfor en han havde valgt . 🙂

 

Den store dag kom og vi måtte være med til de blev kaldt op i de to klasser og sammen med deres lærer gik ind klasseværelserne. Herefter måtte vi være med lidt i klasseværelset, men da det store øjeblik kom og de skulle have deres penalhuse frem. Ja så blev forældrene luft og vi kunne godt tage hjem. Adspurgt efter første skoledag, hvordan det var ” der er bare for langt mellem frikvarterene”.

 

Victor er ikke som sådan den store fortæller og når han bliver spurgt om, hvad der er sket i skolen er standard svar. Det kan jeg ikke huske og det er længe siden. Han åbner dog som regel op i løbet af dagen og fortæller små ting fra skolen.  Han går i skole fra 8 til 13, hver dag og er både før og efter skolen i SFO. Han kan rigtig godt lide det og ofte for vi skæld ud når vi henter ham, da det er alt for tidligt 🙂

Det er også en omvæltning for forældrene da der er mange ting at forholde sig til alt foregår elektronisk og der er mange ting at huske på. VI har heldigvis mange år at øve os i.

Comments are closed.