Archive for maj, 2009

Nye billeder

lørdag, maj 30th, 2009

Endelig har vi fået opdateret billed-sektionen med nye billeder.
Vi har tilføjet de bedste portrætter af Victor gennem de seneste måneder.

Bitte dagplejemor

tirsdag, maj 5th, 2009

Victor skiftede dagpleje 1. marts. Dette grundet mange ting, men grundlæggende at han ikke trivedes i den tidligere dagpleje.

Bitte, som Victors nye dagplejemor hedder, bor på gaden lige før os. Hun er en kvinde midt i 50’erne som har været dagplejemor de sidste 20 år. Hun siger tingene som de er og er ikke bange for at byde ind med sin mening.

Bitte holder meget af at være ude sammen med børnene, og de er dagligt ude i haven, i geografisk have, ved stranden eller ude at besøge nogen af de andre dagplejemødre.

Byder vejret på regn – ja så går hun hellere ikke af vejen for at holde en indendørs picnic….

Victor er meget glad for Bitte og omvendt. Han er lige nu sammen med Anton (3 år), Jonas (3år), Freja (3 år), og line (1år).

Traktor og Gravko

tirsdag, maj 5th, 2009

Victor har dagligt en tur ned på Klintevej hvor de er i gang med at grave kabler ned. Victor elsker at kigge på maskiner. Han elsker at vinke til medarbejderne og kan kigge i flere timer på maskinerne.

Derhjemme bliver ordene “traakto” (traktor) og “grvkuuu” (gravko) flittigt brugt, og han har indtil flere bøger og legesager der falder under kategorien.