Caroline start i glidende årgang

Så blev det 1 april og Caroline skulle starte i glidende årgang på Brændkjærskolen. I ugerne op til start talte hun ned, hvor mange gange hun skulle afleveres i børnehaven. Børnehaven blev afsluttet med et brag af en musical  med nam nam agurk og rumkaniner(caroline). Vi var meget i tvivl om hun reelt forstod at når hun havde sidste dag i børnehaven så skulle hun ikke tilbage dertil.

Så kom dagen endelig – hvor det blev 1 april. Mor tog med på skolen, hvor de voksne måtte være med til kl. 9:00. Kunne godt mærke at Caroline blev mere og mere “hængende” da tiden nærmede sig, hvor jeg skulle gå. Hun kom også HELT ALENE fra musikbørnehaven op til 51 andre børn :-). Hun græd lidt da vi tog afsked, men da hun blev hentet konstaterede hun at det havde været sjovt og det ville hun gerne prøve igen.

Hun var lidt ked de første par dage, men pludselig konstaterede hun at det var der jo ingen grund til for det var faktisk ret sjovt på skolen. Vi kan tydeligt mærke at hun var klar til skolen, da hun udvikler sig meget i forhold til at hun i en lang periode har været den eneste “store” pige i børnehaven.

Hun er kommet stærkt efter det og har fået mange nye venner. Hun kan også godt lide at “hænge” ud med drengen fra 2 B (Victors klasse) og de hjælper gerne til med snobrød osv. Hun er også dagligt ude og spille stikbold med sin storebror.